Sinding Hedevej 63, 8600 Silkeborg
En sand naturperle: Landejendom med hele 13,5 ha jord og endeløse muligheder
De dyre interesserede, jagtfolket, natur elskerne, børnefamilien, to generationer–uanset hvem I er, er der noget for jer her. Hele 34 år har sælger nydt i de rolige, naturskønne omgivelser, for det er et sted, man kommer for at blive. Mellem høj himmel, skov og langstrakte marker er der plads til de helt store drømme, og på trods af en dejlig, ugeneret atmosfære bor I bare 2,5 km uden for landsbyen Kragelund, der har alt, hvad I skal bruge.
Området er kendetegnet ved marker, skove, fredsskove, moser og små vandløb i det smukke naturlandskab, der breder sig mile vidt omkring ejendommen. Har I en svaghed for landlig idyl og grønne rammer, vil beliggenheden således være fuldstændig fantastisk.
Her kan børnene vokse op, landbruget drives, dyrene trives og erhvervet holdes ved lige i hjertet af den midtjyske natur. I skal samtidig ikke gå på kompromis med den velfungerende hverdag. Efter få minutters kørsel ankommer I nemlig til Kragelund, hvor både børnepasning, skole, indkøb, idrætsliv, et lokalt bryghus og meget mere står til jeres rådighed.
Det er et stort hus på hele 244 m² bolig, som I snart kan kalde for "hjem". Ønsker I at leve to generationer side om side, eller skal der være plads til hele børneflokken, står mulighederne altså åbne.
I stueplan er scenen for samvær i opholdsstuen, som ligger lige op ad køkkenet. Her kan familien samles i en hyggelig spisekrog og lade snakken gå på dagens begivenheder, før I trækker jer tilbage i bløde sofamøbler, når aftenen går på hæld.
Etagen er direkte forbundet med en lade og byder på to indgange samt et rummeligt soveværelse og to badeværelser, hvoraf det ene er forsynet med sauna. Imens supplerer førstesalen med en masse gode, store værelser, hvor natte roen kan sænke sig.
Også det liberale erhverv kan blomstre på matriklen. Der er et udhus med tekøkken, bad og disponible rum, der kan anvendes som depotrum, et kontor eller kreahjørne, hvor man kan lave sig en kop kaffe og sidde i ro og mag, når man skal fordybe sig i arbejdet eller små projekter. Det er helt op til jer, hvad de mange udbygninger og hektar skal bruges på.
I kan også afdrive jorden og dyrke, hvad I vil, samt glæde jer over, at der er perfekte betingelser for jagt, mulighed for eget snedkerværksted eller "hjemmeværksted", udlejning af en af længerne og mere til.
Der er desuden etableret flere huse med læ til husstandens dyr, som kan være alt fra kvæg til heste og får. En lang grusvej baner vejen op til ejendommen, og det betyder, at I har luft mellem jer selv og de nærmeste naboer, hvilket skaber en ugeneret følelse på matriklen.
Plads, natur og muligheder går hånd i hånd her – det skal opleves.
Bemærk, at enkelte billeder kan være sæsonopdateret ved brug af kunstig intelligens (AI). Formålet er alene at illustrere beplantning og omgivelser i en anden årstid. Ejendommen, bygningerne og øvrige faste forhold er ikke ændret.
Kontakt os
-
Søren Bregnhøj
- Ejendomsmægler
- E: sb@cdbolig.dk
- T: 86382300
- M: 23230323